They made it rain.....

..... meat balls?!

Jeg transcenderede lykke i aftes under mild påvirkning af øl, og stærk, fysisk overvældende og traumefrembringende påvirkning af litterater. Jeg har aldrig, det vil jeg godt lige understrege, aldrig!, oplevet noget lignende.. Men jeg var også ædru så vel som novice ud i punkkoncertkultur.

Speaking of which, punkattitude er et potent objekt for et fremtidigt phd-projekt omhandlende udviklingen af denne hos tilsyneladende tilforladelige og normale (her bør nok indgå en uddybende præcisering af brugen af begrebet "normal") unge mennesker, italesættelsen og formidlingen af denne (specielt via internetmedier), samt en receptionsæstetisk gennemgang af dens historicitet.

Jeg vil godt starte med at sige, at jeg havde haft mine tvivl omkring holdbarheden af den ide, der havde motiveret mig til at gennemtrumfe punkkoncert som element i en litterær julefrokost. Jeg mener bare.. det er ikke Silver Jews, og litterater har ikke ry for at være de mest punkentusiastiske blandt unge, og når der er tale om det på bloggen tidligere omtalte punk/rock/hipstersmart/lol/testrup-band, De Sorte Huller (det sorte hul er blevet et knap så sort hul, men det vender jeg tilbage til), kunne jeg frygte, at en vis portion indforståethed var elementært for at kunne nyde oplevelsen.

MEN litterater har en gudsbenådet gave til at overraske mig positivt, og under påvirkning af en grotesk mængde snaps (og snaps (og snaps)) og en af de mest aparte auditive stimuleringer, forvandledes lokalet til en frådende, blodtørstig dræber af en Testrup-punkfanatiker (BRIAN! BRIAN! BRIAN!), og scene og dansegulv smeltede sammen i en vanvittig ravevæltendehoppendedansende frikadellekastende krigszone. Det er et sandt under at musikere såvel som instrumenter og forstærkere holdt til strabadserne, og det skal da også noteres, at det var svært helt at vurdere hvorvidt det var frygt eller vild glæde der kunne spores i bandmedlemmernes øjne, specielt da guitaristens hoved pludselig forsvandt ind under en utrolig stor og utrolig smuk men utrolig sindssyg litterats undertrøje, i hvad der lignede et vanvittigt stranguleringsforsøg.
Det var 15 ekstatiske minutter.

Der skal lige dvæles lidt ved bandmedlemmerne, for jeg har tidligere forholdt mig skeptisk til den tvivlsomme koncistens mellem bandets musikalske stil og deres attitudebevidsthed. Men her viste 50% af bandet sig som genrebevidste unge herrer, og afrevne skjorteærmer og en utrolig stram, Jack Daniels t-shirt´af ca punklængde (læs: ret kort), og jo Ole, du har virkelig en stritrøv (men flot, bevares), transformerede de unge hipstere til sande punkikoner.

OG og og og! Bassisten tilkendegav sig! Han var iklædt en mørkeblå sailor-sweatshirt (han så bange ud!) og var........... sådan ret normal.....

Der er ikke meget negativt (såfremt vi bevæger os i en punk-entusiastisk diskurs) at sige om koncertens generelle punkberettigelse, ingen sailor-sweatshirt og olivengrøn utrolig ikke-punk t-shirt, men specielt det faktum at guitaristens hånd såvel som guitaren selv var et blodbad af dimensioner, efter koncertens ca 15 min varighed, og brugen af selvsamme blod som ansigtsmaling efterfølgende må kunne siges at tilbagekaste enhver skepicisme. Jeg kan ikke gennemskue hvorfor han stod med et plektor i hånden, hvis han alligevel ikke brugte det, men det er ligemeget, for det er FANDME PUNK!!!

Virkelig, virkelig mange maxfailhipster-likes fra jeres groupie, lol-anmelder og største fan

The log lady