De Sorte Huller @ musikcafeen

Kun en dump, afventende stilhed herinde har fuldt i kølvandet på den på musikcafeen afviklede punkseance, der fandt sted fredag d. 25. Marts, og jeg er ikke sikker på det har – eller, jeg er ret sikker på at det ikke har – været berettiget. Så i første omgang må der lyde en forlegen undskyldning herfra. Og et forsøg på forklaring; jeg har febrilsk afventet ordenes komme, jeg har siddet ved skærmen og de har ikke meldt deres ankomst – det er som om koncerten kom imellem mig og ordene.

Og det må være udgangspunktet for denne anmeldelse af de sorte huller; altså, ordene der ikke rækker; den diskursive ændring, der var nødvendig for en fortsat sproglig dækning af de sorte huller.

Jeg havde nærmest anmeldelsen på tungen da jeg stod på musikcafeen, en jævnt beruset fredag aften, omringet af dsh’s tætteste og mest trofaste følgere, og afventede drengenes første spæde forsøg på den store scene inden døre. Jeg vidste de var nervøse - jeg var selv nervøs. Og jeg var stolt over dem, det ubehjælpelige punk/rock/hipstersmart/lol/testrup-band, som jeg, som følge af en hjerneblødning en regnfuld torsdag aften i oktober ude foran musikcafeen, havde besluttet at følge og dække i al deres gøren og laden. At følge deres udvikling; fra en et-minuts-koncert foran musikcafeen – med efterfølgende lovning på aldrig at skulle regne med at komme til at spille dér, henover mere eller mindre succesfuld, men i hvert fald punk, optræden ved litteraturhistories juleforkost, til nu dette – opvarmning for den amerikanske punklegende Spider Babies - samt lovning på udgivelse på kassettebånd, har været en spændende og rørende rejse. Men jeg har altid, indtil nu, vidst hvorledes jeg i ord skulle nedfælde mine betragtninger, og således stod jeg også denne aften, selvsikkert, med ordene i halsen…

De tyve minutter, koncerten varede, gik stærkt. Det var en rutsjetur af musikalsk-dynamiske og følelsesmæssige udsving, lys- og sceneshow, og et begejstret-afventende publikum der hurtigt lod sig forføre af drengenes overlegent professionelle og scenevante optræden. Alt var gennemtænkt og gennemført; Ole opvejede sit barnligt-retarderede smil med kasket, sprængte strenge, ustemt guitar, problemer med at holde ledningen i guitaren (jeg skal lige lære dig et trick) og selvfølgelig, den obligatoriske nedladende demonstration af plekterbrug – de blodige hænder; bassisten (Oliver, hedder han!) var trukket frem i billedet og havde et helt spotlight for sig selv – så det var muligt at dechifrere hans, meget rolige, tilstedeværelse på scenen; Brian var ganske vist nærmest uidentificerbar bag en intens røgmur, men hans voldtægt (overdrivelse gange en milliard) af trommerne var uafvigeligt punk, og hans fravær i billedet forstærkede kun de frådende-begejstrede BRIAN!-kor.

Og Simon. Simon vinder en Cannes-pris for sit sceneshow. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg græd. Jeg græder nu. Jeg var så overvældet. Berusende i sin karisma hoppede, løb, væltede, kravlede han rundt som et manifest på excentrisk punk, og han alene er Orange Scene værdig (det skal nok komme).

Og denne oplevelse omstyrtede fuldstændigt min selvsikre-ironiske diskurs i hvilken jeg havde tænkt mig at dække denne koncert. Jeg må skamfuldt trække al tvivl tilbage og mat fremstamme
- et tak.

Skrevne mesterværker #7 - Hængt Mand

Du blev voksen men det var en fejl
og det er det som skræmmer dig
du står og hænger op ad en bar
hvor er det fedt at du skal være far

De har rigtig fået krammet på dig
men det var bare for at more dem
de tror at de har dig men nej nej
de ved ikke at du har en plan
og det dukker i hvert et organ
du kan sagtens smadre deres system

Du bliver kontrolleret
og nu ser du hvordan:
Du smiler som en hængt mand
det er en dvaletilstand
du smiler som en helt, helt anden

Inde i maven er et insekt
det er hendes eget projekt
viklet ind i tætmasket spind
men ikke i dit eget skind

De har rigtig fået krammet på dig...

Du bliver kontrolleret...

Du bliver kontrolleret...

Skrevne mesterværker #6 - Lykantropi

Jeg fortryder jeg blev født
og nu går jeg hjem
min tunge hænger ud af min mund
og jeg er ved at gro pels

Transformation - lykantropi
transformation - min idioti

Festen var noget værre lort
du bed mig i min kind
og strax havde jeg halsbrand
og syre i hele kroppen!

Transformation - lykantropi
transformation - min idioti

Mine fyldninger de brænder
for de er proppet med sølv
min hjerne koger over
og jeg kan ikke drikke øl!

Transformation - lykantropi
transformation - min idioti
transformation - lykantropi
transformation - din lortepige

Gå ikke ud i nat skat
for jeg vil ha' payback

Skrevne mesterværker #5 - Maskinpik

Jeg købte den på qxl
[MASKINPIK]
jeg brugte den først på shell
[MASKINPIK]
jeg tar den frem når jeg er stiv
[MASKINPIK]
som om den var en rambokniv
[MASKINPIK]

støn

folk bliver rigtig bange
[MASKINPIK]
den er giftigere end en slange
[MASKINPIK]
og når du er blevet bidt
[MASKINPIK]
så er det din exit
[MASKINPIK]

manisk latter

(subliminal besked)

jeg skyder dig i skødet
[MASKINPIK]
Den dekorerer kødet
[MASKINPIK]
jeg er mester i feng shui
[MASKINPIK]
jeg er mester i feng shui
[MASKINPIK]

bang bang bang bang bang bang bang bang

Skrevne mesterværker #4 - Geek Punk

Din armorclass var 29
dit yndlingsdyr var Pikachu
jeg var bare level fire
ku' ikke spells der var til pi'r

Det eneste jeg kan
det er at spille Geek Punk
det eneste jeg kan
det er at spille Geek Punk

av mit hjerte

Jeg rummer mere end du aner
jeg har været til mange lan'er
Counter strike og WoW
når jeg døde sagde jeg av
og nu går det ikke så godt
for du har givet mig et headshot

av min smerte

Din armorclass var 29
dit yndlingsdyr var Pikachu
jeg var bare level fire
ku' ikke spells der var til pi'r

men det eneste jeg kan
det er at spille Geek Punk
det eneste jeg kan
det er at spille Geek Punk

så kan I lære det

Skrevne mesterværker #3 - Terrorpakker

Mor og far har været på Borgen
for det regner med bomber fra oven
De har masser af pakker med
jeg har set det og I ved det
De prøver at slå os ihjel
De hader vores way of life

Jo mere vi forbyder
så længe vi bare skyder
jeg er mere tryg
når jeg pisser op ad din ryg

Hvad har far med i dag
terrorpakker og kun til mig
Jens, han dør i et fremmed land
og jeg får et videokamera

Til at overvåge mig selv

Nu sidder jeg og pakker ud
det er de sorte der står for skud
jeg åbner med bidte negler
det jeg ser, det der sker
i en terroristisk verden
for det er meningen

Jo mere vi forbyder
så længe vi bare skyder
jeg er mere tryg
når jeg pisser op ad din ryg

Hvad har far med i dag
terrorpakker og kun til mig
Jens, han dør i Afghanistan
og jeg har et videokamera

jeg kan overvåge

mig selv

Skrevne mesterværker #2 - brækkede et ben og blev en mumie

Jeg sprang ud fra første sal
og jeg brækkede et ben
asfalteksem
og blod på mit tøj
jeg var skuffet over mig selv
det var en dårlig ide
der kan man se
og ih hvor det av

Det er ikke sjovt at have brækket et ben
du blir en helt anden én
før eller siden så sker det for dig
selv Spiderman/ Tutankamon/ Kong Ramses har slået sig

Men så var jeg så heldig
at Ann-Mari kom forbi
`Du ligner et lig´
det var slet ikke mig
Jeg var forbavset over mig selv
min maskine var gået i stå
jeg brækkede en tå
og hvad er det der sker?

Det er ikke sjovt at have brækket et ben...

Knoglebrud

Jeg er nu på hospital
viklet ind i gaze
måske en fase
fucking sarkofag
Jeg var bange for mig selv
omviklet og blodig
jeg var en mand, troede I!
og ih hvor det av!

Det er ikke sjovt at have brækket et ben...

Jeg er balsameret
jeg falder ud
mit liv lider et knæk
og nu falder jeg væk

Det er ikke sjovt at have brækket et ben...

Farao

Skrevne mesterværker #1- Flodbølge over Aarhus Havn

Hvad er det der sker jeg vil bare have mer
ofr min hjerne er et kulsort hul
Jeg kravler og kravler op ad nøgne krænter
jorden er et kompromis

Flodbølge over Aarhus havn
det hele skal væk for intet gør gavn
Flodbølge over Aarhus havn
De Sorte Huller er vores navn

Du bliver bidt af en malle eller druknet i galde
som om det gjorde en forskel
Wammen råber og skriger på rådhuset
og vi andre gurgler af grin

Havet trækker sig

tilbage

meterhøje bølger

og før du ved af det

er du under vand

Hold fast på dit ringbind gå ud af dit grimme skind
for det her er vores katastrofe
det er bare en højvandskonjunktur
til at løsne op i melede munde

Flodbølge over Aarhus havn
det hele skal væk for intet gør gavn
Flodbølge over Aarhus havn
De Sorte Huller er vores navn

En punkbandbeskrivelse

Jeg hørte Tammy Wynette hele vejen igennem, I stood by my Band. Her er det mest seriøse der nogensinde vil blive skrevet om De Sorte Huller.

Møzz

"Det fire mand høje punkband der kalder sig De Sorte Huller er en grønskolling på den aarhusianske undergrundsscene. Men hvilken grønskolling! De Sorte Huller er selv-, genre- og attitudebevidste helt ud til fingerspidserne og er hensynsløse overfor herskende konventioner, og med en såvel attitudeskizofren, som spillelysten, livsglad og nysgerrig nerve, udfolder bandet sig i en flabet leg med excentricitetens væsen og poesiens skaberkraft. De flirter med politisk ukorrekthed, storhedsvanvid og selvironi i numre som Flodbølge over Aarhus Havn og Geekpunk, men i virkeligheden er De Sorte Huller muligvis bare Danmarks rareste og mest joviale punkband som bare gerne vil have lov at spille, nåja, punk."

I det følgende følger en følgeton

Hermed introduceres en følgeton af indlæg, som vil danne grundlag for en De Sorte Hullers eksponering, rent tekstmæssigt, udadtil. De ønsker med offentliggørelsen af disse, at skabe en større og mere åben forståelseshorisont mellem de selv og deres fans, og ønsker specielt i forbindelse med koncerten på fredag, 25.3 på spillestedet Musikcafeen, at høste frugterne heraf.

Stand by your band

http://www.youtube.com/watch?v=DwBirf4BWew

Indsæt 'band' hvor der står 'man', så beskriver den ret godt min situation som jeg sidder her og researcher punkbandbeskrivelser:

Sometimes it's hard to be a woman
Givin' all your love to just one band
You'll have bad times and they'll have good times
Doin' things that you don't understand

But if you love them you'll forgive them
Even though they're hard to understand
And if you love them
Oh be proud of them
'Cause after all they're just a band

Stand by your band
Give them two arms to cling to
And something warm to come to
When nights are cold and lonely

Stand by your band
And show the world you love them
Keep givin' all the love you can
Stand by your band

posttraumatisk stresssymptom.. you are all involved!

Hvis man skulle få lyst til at læse noget af det lidt mere nære og knap så punkband-orienterede jeg skriver, så har jeg lige skrevet et brandhamrende brokkende (kan man bøje 'at brokke sig' på den måde?) bloginlæg om alkohol på

http://lineblach.blogspot.com/2011/01/posttraumatisk-stresssyndrom.html

indjoj!

udsigter for 2011

Der tegner sig et omrids af et år, som ser ud til at komme til at forløbe særdeles begivenhedsrigt.


Jeg skal skynde mig at komme til sagen, og berette, at jeg, allerede førend det 20. blad i kalenderet er revet af, er blevet beriget med en titel og et mål. Jeg har simpelthen erhvervet mig såvel en identitet som noget at leve for! Hvem kunne have forudset sådanne omstændigheder?

Jeg kunne ikke!


Det er det på bloggen tidligere omtalte punk/rock/hipstersmart/lol/testrup-band, De Sorte Huller, der tegner til at antage en stadig mere central og present placering i mit liv og bevidsthed, i år 2011. De er et insisterende bekendtskab, de unge herrer, og med deres forførende rytmer, svedige riffs og innovativt nysgerrig nerve, har de indfanget mig siddende ubehjælpeligt fast i deres net. De Sorte Huller, fra hvilke - erfarede jeg lige så sent som hin tirsdag aften i januar, da jeg og et par af drengene, med hvis selskab jeg var velsignet, samtalede herom - det astronomiske fænomen Et Sort Hul har taget dets navn.
Det tilkommer ikke mig at have en holdning til anliggender såsom patent og ligninde.. But just sayin'..



Nuvel, al denne snak om navne leder mig til en introduktion af den føromtalte titel. Jeg er blevet beræret med en begrebsliggørelse af mit nære og hengivne forhold til vor tids mindste og mest ukendte punkband, jeg er nu erklæret




- GROUPIE!! You can count on me, guys!



Og i kraft af den funktion jeg får som groupie (jeg kan godt lide at sige det.. groupie groupie groupie!!!), har jeg, sammen med min partner in crime, Roadie-Rolf - i kraft af den indsigt, vi som bandsupportere får - til hensigt at opfylde vores blotte pligt, nemlig at dele den verden man bliver en del af, og som er punkbandets, med alle jer ...fans... derude.

Dette har vi tænkt os at manifestere i en dokumentarfilm følgende De Sorte Huller i dagsligdagens kontekst såvel som på tours og til koncerter. Der vil være hudløst ærlige interviews og blive vist bar røv. Omstændighederne fremstår stadig tågede, men bloggen her vil agere ideudviklingsbank og dagbog for projektet.



Vi glæder os til at komme igang!