Det er en søndertrampet kliche at nutidens ungdom er sløv og visionsløs, lige såvel som den har mistet sansen for idealisme, fællesskabsånd og arbejdersolidaritet.
Engang imellem rejser der sig dog fra sløvsindets fyndige tåge nogle unge ildjsæle, der med idealismens, solidaritetens og passionens drivkraft vil og kan gøre en forskel. Tale de svages sag. Se de små dele, der ikke bliver set og vedligeholdt i den frie kapitalismes vældige maskineri, og som derfor er hensat til nedbrydelse og forrådnelse. Disse mennesker kan høre tandhjulene kurre mod hinanden med millioner af omdrejninger i timen syngende deres tandhjuls sange; og filtrere de sande røster fra de manipulerende falske. De kan tilsidesætte deres egne materielle privilegier i solidaritetens gestus med de, som knokler deres liv væk på fabrikkerne.
Dem jeg skal tale om nu, er ikke nogle af den slags mennesker…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar